Køb en hund, som du kan nyde naturen sammen med

pp15

Det kan godt være lidt ensomt og kedeligt at gå ture alene. Samtidig kan det være lidt svært at sparke sig selv afsted, hvis man er i gang med at komme i bedre form, men ikke har nogen at gå og løbe med. Hvis du anskaffer dig en hund, så har du den perfekte træningspartner, som du kan nyde naturen sammen med. En hund vil hurtigt komme ind i nogle vaner, så hvis du plejer at gå tur på et bestemt tidspunkt af døgnet, så vil du have nogle bedårende og forventningsfulde hundeøjne, der tigger dig om at gå en tur, uanset om du er i hopla eller i sofahumør.

Hvad for noget hundeudstyr bør du købe?

Men hvad skal du egentlig have fat i, hvis du skal have en hund? VI vil her give dig et kort overblik over det hundeudstyr, som du bør anskaffe dig, når du vil have en hund ind i familien.

  • Foderskål og drikkeskål
  • Hundesele eller halsbånd og hundesnor
  • Soveplads til hunden
  • Eventuel hundesele eller hundebur til bilen
  • Dækken til de kuldskær små hunde
  • Aktivitetslegetøj
  • Hundefoder
  • Godbidder
  • Pelspleje

Hunden skal naturligvis have noget at spise og drikke af. Har hunden et problem med at sluge maden, så kan du købe en madskål med dutter, så foderet ligger mellem dem og det derved tager den lidt længere tid for hunden at spise det.

hund

For at du kan lufte hunden, så kræver det, at hunden føres i snor. Hvad end det er en sele eller halsbånd, det fungerer for jer, det ved du først, når du har hunden.

Hunden skal have et trygt sted at sove, og hvor den kan trække sig tilbage, når den har brug for ro. Det kan være et åbent hundebur, en madras eller en hundekurv.

Har du bil og skal du have hunden med i bilen, så bør u af sikkerhedsmæssige årsager anskaffe dig et hundebur til bilen, så både passagerer og hund er bedst muligt sikret i tilfælde af uheld.

Nogle af de små hunderacer har svært ved at klare den danske vinter. Det kan nemt løses ved at købe hundedækkener. Husk at der er forskel på, om det er efterår, hvor du bør kigge efter et softshell dækken eller regndækken, hvorimod den så vil få brug for et termo dækken til vinter.

Sørg også for godt med aktivitetslegetøj, så hundens sanser bliver stimuleret, og så den ikke keder sig, når den er alene hjemme.

Sæt dig godt ind i valg af hundefoder, så du får et produkt, der passer til din hunds behov og juster det gerne efter behov, som hunden udvikler sig.

Mht. pelspleje, så bør du få fat i en børste samt eventuelt noget sæbe, til når hunden en gang imellem skal i bad.

Hvilken hund passer til dig?

Hvis du klikker her, kan du også få en idé om, hvilken hund der passer godt til dig. Husk at hunden er en del af dit liv, men for hunden er du hele dens liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *