Nyd naturen herhjemme: Tag på teltferie

pp15

Nu er det snart sommer og med den dejlige varme og solens stråler over os er det på tide at kaste tankerne mod hvilken form for ferie du ønsker at tage på i år.

For mange er det muligvis skiferier og palmer der trækker i sjælen, men for de mere miljøbevidste der gerne vil gøre noget godt for klimaet (og samtidigt gribe chancen for at nyde den dejlige danske natur, er teltferier muligvis den perfekte ferieløsning.   

teltpige

Al opstart kræver lidt ekstra

Men hvad behøver man så, når man som ferie-elskende dansker vil gøre sig klar til en spændende telttur i det fri og nyde den grønne danske natur?

Det første, du bør anskaffe dig, er et telt, en sovepose og det mest gængse campingudstyr. De fleste camping- eller teltforretninger vil kunne hjælp med at guide dig igennem det indledende indkøb.

Nu tænker du måske at alt dette lyder dyrt, for det er trods alt temmelig meget udstyr der her er tale om – det er dog vigtigt at huske at teltture er en form for hobby, og alle hobbyer koster en smule at sparke i gang!

Uanset om der er tale om udgifter til gymnastiktøj til piger, snowboards, sportsstøvler eller telt koster alle hobbyer en smule ekstra i starten, men derefter har man hvad man skal bruge og udstyret er klart til næste gang.

teltlejrbål med gryde

Hvordan vælger du det rette telt? 

Hvilket telt der er det rette til lige netop din ferie afhænger af en række faktorer: Normalt anbefales det altid at anskaffe et telt, der er en til to sovepladser større end det antal personer der skal overnatte i teltet. 

Hvad angår teltets vægt er dette ofte kun vigtigt hvis du har tænkt dig at slæbe rundt på teltet over større afstande – et telt der skal med på vandretur, må gerne være udført i letvægtsmaterialer så teltet ikke overstiger 4-5kg. Skal du køre med bil fra sted til sted vil et telt af tungere materialer dog ofte være mere robust.

Hvad angår telttypen er der her intet ”rigtigt” valg – At finde det rette telt er lidt som at vælge den rette boligindretning til lejligheden: Der vil altid være 40 forskellige meninger og i sidste ende er det er spørgsmål om personlig smag og egne præferencer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *