Sådan passer du nemt på dit egetræsbord

pp15

Mennesket er født til naturen. Det er dér, vi er blevet skabt, har udviklet os, og det er ofte dér, vi søger hen, når vi har brug for ro og harmoni. Det er dog desværre bare ikke altid muligt at komme ud i naturen.

Hvad kan du så gøre, hvis du virkelig har brug for dit daglige naturfix, men er strandet inde foran computerskærmen? Jo, du kan jo indrette dit hjem, så det minder så meget om naturen som muligt. Og et godt sted at starte er ved at have møbler af træ i dit hus – for eksempel et stort, smukt egetræsbord.  

oliebehandling

Hvorfor et egetræsbord?

Det store egetræsbord har været en klassiker i alle tider. Du finder det i utroligt mange hjem, og det er en modetrend, der aldrig rigtig går af mode. Du kan få egetræsborde i mange forskellige farver og former – du kan finde et stort udvalg på hjemmesider såsom Plankebord.dk. Men der findes ikke to egetræsborde, som er ens, da de store træplanker altid vil være unikke – netop fordi de kommer fra naturen. 

De tykke planker er også med til at sikre, at egetræsbordet består i længere tid. Mange af disse borde er ikke nye, men har derimod dannet ramme for familier i flere generationer, fordi de er så hårdføre. Men denne hårdførhed kommer dog ikke af ingenting; du skal stadig være opmærksom på at behandle og passe på dit egetræsbord så godt som muligt.

Derfor skal du passe på egetræ

Eg er en meget fin og hårdfør træsort, men den har af og til brug for en kærlig hånd. Især hvis du vil bevare bordets flotte udseende. Til at starte med bør du skabe dig en fast vane i at tørre bordet af hver dag med en våd klud. Du skal dog ikke bruge sæbe, da sæberester kan sætte sig i sprækkerne.

Men du bør dog også af og til give bordet en behandling med olie, så det bliver mere resistent over for spildte mad- og væskerester. Det kan nemlig føre til misfarvninger eller – værre endnu – skader på egetræsbordet. 

Du behøver ikke at kaste hele din opsparing efter de dyreste tønder olie; du kan faktisk gøre brug af langt de fleste – også de billigste – olier i et byggemarked og stadig få et smukt resultat.

egetraesbord

Sådan behandler du egetræ med olie

Når du behandler egetræ med olie, er det vigtigt, at du gør det rigtigt lige fra starten. Du bør starte med undersiden, hvor du giver den et fint lag olie med en dyppet klud. Derefter kan du gå videre til at påføre olie på de andre overflader med en malerpensel, som du fører frem og tilbage i lige, lette bevægelser.

Når du har givet bordet olie på alle sider, skal du vente, til det tørrer ind. Så skal du give det hele en omgang mere, så du får et fint, jævn lag olie i alle sprækker og huller. Når anden omgang olie er tørret ind, kan du til sidst bruge en våd klud til at køre over alle overflader, så du får overskydende olierester væk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *