Sådan inkluderer du natur i din indretning

pp15

I Danmark er vi meget glade for minimalisme i vores hjem, men selvom vi nyder en mere simpel indretning, så vil vi gerne have, at den stadig virker personlig. Her kan du læse mere om, hvordan du inkluderer naturen i din indretning. 

kvinde, som er omringet af planter

Begynd at passe planter 

Hvis du gerne vil have mere grønt ind i dit hjem, så er planter det mest oplagte valg. Udover at være flotte, så giver planter også en masse til indeklimaet i dit hjem. Dine planter vil omdanne dit CO2, så luften føles friskere og renere. Afhængigt af dine planter, så kan de også hjælpe med at fjerne fugt i dit hjem. Hvis du ikke før har haft den bedste erfaring med at holde planter i live, så kan det være intimiderende at købe nye. Heldigvis kan du hjælpe dig selv godt på vej ved at undersøge de forskellige planter, inden du køber dem. Nogle planter er meget sarte over for mængden af vand og lys, hvilket gør det sværere at holde dem i live. Andre planter er nemmere at holde, hvilket er dem, som du burde gå efter, hvis du ikke har så meget erfaring. 

soveværelse med planter

Inkluder mere naturligt træ 

Hvis du ikke er så meget til planter eller ikke føler, at de er nok i din indretning, så er træ en fantastisk måde at få et mere jordnært element ind i ens indretning. Blottet træ med en naturlig finish er både moderne og dekorativt, og det kan være en flot måde at skabe kontrast i din indretning uden det bliver for meget. Du kan også sagtens finde et stort udvalg af flotte og moderne møbler, som bruger naturligt træ som materiale. Især plankeborde er blevet populære med deres rustikke finish. Du kan nemt finde et flot plankebord på nettet. 

Brug kunst til at give din indretning mere personlighed 

Mange vil gerne have, at deres hjem er moderne men uden at være koldt. Det kan være svært at finde den rette balance mellem simpel indretning og personlighed, da de nogle gange arbejder mod hinanden. En god måde at få mere farve og personlighed ind i dit hjem er gennem kunst. En gallerivæg er fyldt med farver og motiver, men det forbliver stadig moderne og stilrent. Hvis du er bekymret for, at en gallerivæg bliver for voldsom, kan du begynde at investere i kunst og billeder, som har det samme farvetema. På den måde undgår du, at der kommer for mange farver, som kan se rodet ud. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *