Nyd naturen sammen med dine børn

pp15

Det kan være svært at overtale sine børn til at lægge iPad’en fra sig og komme med ud i naturen. Det er også forståeligt nok, for når man er vant til at blive underholdt af internettet og computerspil, kan det være svært at se det sjove i grønt græs og høje træer.

Der er dog masser af muligheder, for hyggeligt og sjovt samvær i naturen som dine børn også vil elske. Her er et par forslag.

Udendørs leg og spil

Der findes et væld af sjove udendørs spil, hvor hele familien kan være med. Det kan være klassikere som kongespil, petanque og kroket. Har du aktive børn, der er glade for sport, kan I også spille fodbold, rundbold eller tennis. Skal det være lidt anderledes, kan det velkendte Klodsmajor spil også fås i en kæmpe udgave, der er perfekt til udendørs brug.

Hvis du har god tid til at planlægge en aktivitet i naturen, er en skattejagt en oplagt idé. Især yngre børn vil elske at finde små ledetråde og løse opgaver for at finde skatten til sidst.

grill

Nem aftensmad i det fri

Efter en lang dag med sjov og leg, er det hyggeligt at kunne slappe af med aftensmad på terrassen. Ingen sommerdag er komplet uden grillmad, men det kræver tid og tålmodighed at vente på, at kullene er klar. Det er der ikke altid så meget af i en børnefamilie. Derfor kan det være en rigtig god idé at anskaffe sig en gasgrill. Den er nem og hurtig at tænde op og giver heller ikke så mange lugtgener som en almindelig kulgrill. Gasgrill findes i alle prisklasser, så du kan sagtens finde en billig gas grill, der fungerer godt.

Grillmad behøver ikke være besværligt eller tage lang tid at forberede. Man kan sagtens vælge en nem løsning som f.eks. pølser eller grillspyd. Det smager godt og børn er vilde med det. En nem og hurtig aftensmad giver mere tid til familiehygge, og det er jo det allervigtigste.

Overnat i naturen

Når aftensmaden er spist, behøver I ikke rykke indenfor. Det kan være en rigtig sjov oplevelse for børn at sove i naturen. Slå et telt op i baghaven, og tag masser af dyner, tæpper og puder med derud. I kan også gøre det ekstra hyggeligt med lyskæder og lanterner.

Her kan I hygge, fortælle historier og spille kortspil. Det giver en rigtig feriestemning, selvom man er derhjemme.

I mange skove er der også sat shelters op. Her kan man overnatte helt gratis i skønne omgivelser. Undersøg om der ligger en shelter nær dig og tag på en lille udflugt med familien.

Der er masser af måder at bruge naturen, også sammen med børnene. Det gælder bare om at komme ud og udforske alle mulighederne i det fri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *