Indret dit hjem i et med naturen

pp15

Vil du gerne bo mere naturligt og bæredygtigt? Måske er du træt af rene linjer og hvide flader, eller måske er det en del af en større livsfilosofi? Uanset hvad kan man altid have brug for inspiration til nye måder, hvorpå hjemmet kan gøres mere personligt og foreneligt med den store, grønne verden udenfor. Her får du inspiration til, hvordan du går dit hjem mere naturligt.

Masser af grønt

Der findes mange smukke nuancer af grøn, og det er ikke så mærkeligt, at netop denne farve er ret moderne for tiden. Hvis du gerne vil skabe mere natur i hjemmet, er det altid en god ide med en masse grønne planter. Det er ikke så vigtigt, hvad det er for nogle, men varier gerne størrelserne, så du både har store og små. Det smarte ved grønne planter er, at de slet ikke har brug for så meget pasning som blomster, og derfor kan du have en god samling uden at skulle stresse over deres pleje.

Hvis du gerne vil skabe en stemning, der minder om en dag i skoven, kan det også være rigtig flot med grønne tekstiler. For eksempel gardiner i grønne nuancer eller måske en sofa. Gå altid efter stof, som er fremstillet i overensstemmelse med naturens principper på bæredygtig vis. På den måde ser dit hjem ikke kun naturligt ud, og vi ved jo alle sammen godt, at det faktisk er det indre, der tæller.

Genbrug så meget du kan

Mange af os har efterhånden fået øjnene op for, hvor fantastisk genbrug er. Du sparer ikke kun penge, men også en masse unødig produktion. Møbelindustrien er stor og forurener meget, så hvis vi alle sammen genbruger lidt mere på møbelfronten, gør det en reel forskel. På den måde blive der ikke produceret en masse møbler, som alligevel kun holder et par år, indtil trenden skifter, hvorefter de køres på affaldspladsen.

Genbrug kommer i mange former, og hvis du ikke helt er til den klassiske genbrugsbutik, eller gerne vil spice tingene lidt op, er Trademark Living for eksempel et godt bud. I denne serie finder du smukke møbler, som er lavet på bæredygtig vis. Trademark Living er nemlig lavet af genbrugsmøbler- og materialer, som er blevet sat i stand og lavet om til flotte, nye møbler. På den måde får du noget nyt og ganske unikt, samtidig med at du ikke overbelaster naturen. Så bliver det vist ikke bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *