Natur og charterrejser – er det et match?

pp15

Når du hører ordet charterrejser, så er det første du tænker på måske ikke natur, men nærmere overfyldte badestrande, swimmingpools, busser, hoteller og shopping i metropolerne.

Men faktisk kan charterrejser og natur godt nævnes i samme sætning, for hvis du vil have det bekvemt, og samtidig opleve storslået natur, kan du sagtens booke en charterrejse.

Mindre bekymringer

Charterrejser behøver ikke at være komplet færdige rejser, hvor alt lige fra take-off til landing tilbage i Danmark er bestemt. Med charterrejser får du blot en række fordele der faktisk kan give dig endnu mere tid til at opleve den fantastiske natur på din destination. 

  • Du skal ikke bruge tid på at finde et hotel når du lander
  • Du kommer hurtigt og nemt fra lufthavnen og til det valgte hotel
  • Du skal ikke bruge tid på besværlige betalinger for de enkelte dele af rejsen
  • Du kan få all inclusive og slippe for at bekymre dig om mad. Mange hoteller tilbyder f.eks. at pakke frokost eller morgenmad to-go hvis du gerne vil have det med på farten. 

Her kan du rejse hen

Der er faktisk utallige destinationer i både Europa og i resten af verden der byder på storslået natur. Det kan slet ikke listes op i denne artikel, da den så ville blive alt for lang.

Men du kan f.eks. tage et kig på verdensarvslisten fra Unesco her finder du blandt de 213 naturlige verdensområder helt sikkert et par stykker der taler til din indre oplever. 

Eller hvad med at rejse til Fulufjället og opleve verdens ældste træ, eller til Mallorca udenfor sæsonen og opleve et fantastisk landskab på den populære vandrerute på Camino de Mallorca, også kendt som GR221. 

Flere charterrejser med fokus på naturen

Er du naturelsker, er du langt fra alene. Det har også betydet at rejseindustrien er begyndt at tilbyde flere og flere charterrejser med fokus på naturen. Hvis du ikke har helt mod på at færdes alene, eller selv at udsøge de smukke naturmål, kan du trygt følges med andre på guidede ture.

Det smarte er at du ofte kan udvælge et par få af de ture som charterrejse selskabet tilbyder på lokationen. Det vil sige du kan deltage i det du har lyst til, og så tage afsted på egen hånd i det omfang du lyster.

Der er heller intet galt i at nyde et par fantastiske dage med storslået natur, og så samtidig tage et par lækre dage ved poolen med en drink i hånden.

Charterrejser er ikke så ensformige som de tidligere har været, og som de desværre stadig kan have ry for at være. Men de er til gengæld super komfortable og giver en nem måde at rejse på. 

Spar mange penge

Charterrejser kan godt være dyre, men du kan ofte spare rigtig mange penge hvis du bruger lidt tid på at finde en god pris. Har du mod på at booke en afbudsrejse kan du få rigtig meget ferie for pengene.

Ofte er der også gode tilbud på charterrejser udenfor de store ferieperioder, eller hvis du booker i god tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.