Motivér dig selv til at komme mere ud i naturen

pp15

Vi er alle skyldige i det – nogle gange ser sofaen bare mere fristende ud end den gåtur, vi nok trænger til. Men når du først er ude i naturen, føles det skønt. Det er bare motivationen, der mangler. Derfor får du nu nogle tips til, hvordan du får lyst til at tilbringe mere tid i naturen. 

Læsning i naturen

Hav et formål

For dig der ikke er det typiske udemenneske, kan det virke meningsløst at tilbringe meget tid i naturen. Derfor kan det hjælpe at have et formål. Du kunne for eksempel sætte dig for at udforske nærområdet; hver dag vælge en ny retning og opdage mærkelige huse og hyggelige stier. En anden måde at give din gåtur mening på er ved at vælge en destination. Om det så er en tur til købmanden eller et mål om at gå 10 km, giver det din tur mening, når der er et konkret mål.

Tag dine hobbyer med ud

Det kan nogle gange føles som en pligt at være udenfor – noget man SKAL gøre for at være sund. Så hvorfor ikke lave noget du kan li’ imens? At komme ud i naturen kan sagtens gøres til noget afslappende og inspirerende. Kan du lide at læse? Tag en god bog og et tæppe med ud i skoven og nyd lydene omkring dig. Sådan kan du nemt overføre dine hobbyer til et møde med naturen. 

Blomster

Udnyt din have

At være i naturen behøver ikke at være besværligt eller tidskrævende. Det kan være noget så simpelt som at sidde i din egen baghave. Og det kan du nemt gøre mere attraktivt. Plant farverige blomster, køb hyggelige lanterner og sørg for, der er et behageligt siddeområde. Du kan også gøre din have ekstra sammenhængende ved brug af gangarealer – se her hvordan du kan gribe det an.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *