En (natur)oplevelse er en fantastisk julegave

pp15

Hvis du er til friluftsliv og elsker naturen, så vil du også sætte pris på naturoplevelser. Der er jo rigtigt mange muligheder. Det siges at vi ikke har ret megen natur i Danmark. Det er også rigtigt, men så alligevel ikke.

Det er korrekt at Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande. Stort set alle vores skove er ikke skove, men plantager. Rigtigt urørt natur, har vi slet ikke. Og vi har den mærkelige vane at vi kalder et overdrev for natur. Det er det faktisk ikke. Det er et gammelt kulturlandskab, hvor det er op til kreaturerne hvilken bevoksning du kan finde der.

Men der er også gode nyheder for naturen i Danmark.

Vi har nu mere skov end vi har haft i mange århundreder

Det danske skov areal udgør nu 14,5% og dette tal vil snart komme op til omkring de 20%. Det er faktisk meget mere skove end vi har haft igennem flere århundreder. I begyndelsen af 1800 tallet var skovarealet i Danmark på sit laveste. Dengang var det kun sølle 3%!

Det endte med at der ikke længere var tilstrækkeligt med træer til at bygge huse og skibe. Grunden dårlig økonomiføring, bl.a. en tabt krig mod England, var der heller ikke penge til at importere tømmer. Derfor blev der på kongens befaling igangsat et stort skovdyrkningsprojekt. Sidenhen er vores skovareal vokset støt, og det bliver ved med at vokse.

Selv om det er plantager, så har vores skove dog lov til at være urørt i mange årtier. Derfor kan du alligevel få nogle gode naturoplevelser i de danske skove.

Men vores største naturskatte er faktisk kystlinjerne og de danske farvande. Det er det tætteste vi kommer, på urørt natur.

Kajak på bjergsø

Mange gode naturoplevelser både i skov og vand

Du kan ikke gå på storvildjagt i de danske skove. Men der er meget at opleve alligevel. Du kan gå på svampejagt, lede efter dyrespor med ungerne, og om efteråret kan du komme meget tæt på kronhjorte.

Fridykning kræver hverken tilladelser eller certifikater. Du har heller ikke brug for masser af udstyr. En neoprendragt er rart at have, men ikke et must. Til harpunjagt behøver du kun et almindeligt fisketegn, ellers er der kun et par regler der skal overholdes.

Kvinde bungee jump

Få andre til at opleve naturen med en oplevelse i julegave

Hvis du har familie og venner der deler din kærlighed til naturen, kan du give dem en naturoplevelse som oplevelsesgave. Jf. Dansk Erhverv har mange danskere i 2018 fået en oplevelsesgave i julegave. I alt, har 2 ud af 3 danskere fået en oplevelsesgave i løbet af 2018 og tendensen er stadig voksende.

Kystområderne byder på mange fantastiske naturoplevelser. Du kan opleve naturen både på, og under vandet. Fridykning og harpunjagt er fx meget populære. Både fridykning, scuba dykning, harpunjagt, havkajak, og meget mere kan du få som natur-oplevelsesgave. Der er ikke behov for erfaring, da du altid får kompetente instruktører med en oplevelsesgave.

En oplevelsesgave behøver selvfølgelig ikke være en naturoplevelse. Der findes også mange andre oplevelser som julegaver. Adrenalinsus, finkulturelle, og kulinariske oplevelser er lige så fine oplevelsesgaver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *