3 gode grunde til at du bør tage en internetfri weekend

pp15

Du kender sikkert allerede til fænomenet internetfri weekend. Hvis du ikke gør, så er det i al’ sin enkelhed en weekend væk fra internettet og diverse elektroniske enheder. Du kan tage til en hytte langt oppe i Norges bjerger, eller blot til et sommerhus et sted i Jylland. Pointen er blot at der ikke skal være internet. 

Du kan tage af sted alene eller med din familie eller venner. Der er mange gode fordele ved en weekend væk fra alle de skærmer, men her får du i hvert fald 3 af de gode grunde. 

1. Du får tid til alle de ting du ellers bliver distraheret fra

Når du trækker stikket ud så om sige, fjerner du også hvad der højst sandsynligt ofte har distraheret dig fra at lave de ting du faktisk godt kan lide. Måske kan du lide og spille musik, lægge puslespil eller læse, og måske har du endda forsøgt at sætte dig ned og få de ting gjort derhjemme.
Men når mobilen eller pc’en ligger lige ved siden af, er det ofte alt for fristende at tage den op og i stedet tjekke om du har fået nogle nye notifikationer eller om nogle af dine venner har lagt noget spændende op. 

Fjerner du elektronikken fra billedet, fjerner du distraktionerne. Du kan få sat dig ned, slappet af og brugt din tid på noget du nyder og måske endda har ønsket du kunne tage dig sammen til at gå gjort. 

ingen wi-fi

2. Der er mere tid til familie og venner

Tager du ikke afsted alene, er dette også en af de mange gode grunde til at en internetfri weekend kan være god for dig. 

Det opleves i flere hjem at de elektroniske enheder og internettet bliver fortrukket over egentlig kontakt. Fx spiser børnene hellere oppe på deres værelser foran deres computer i stedet for at spise nede omkring bordet som man gør det traditionelt. 

Ofte er tiden omkring spisebordet den eneste tid familien faktisk har til at være sammen, da tiden ellers går med lektier, arbejde, skole og diverse andre ting. Så når den bliver byttet ud med mere tid foran computeren eller tv’et, ender det med at man næsten aldrig snakker sammen. 

Det er man tvunget til hvis man sidder i en hytte et eller andet sted ude i ingenting uden noget internet. Man er både nødt til at snakke sammen, men man er også hinandens underholdning og bare en enkel weekend kan bringe en familie meget tættere sammen. 

Flettede fingre

3. Det kan give dig selvtillid

De sociale medier har massere af positive sider, men også nogle negative. De mange billeder af dine venners perfekte liv kan påvirke din selvtillid, ligegyldigt om du ved billederne ikke viser det fulde billede eller ej. 

Så sådan en weekend væk fra al’ den larm, kan give dig tid til at finde dig selv, blive mere selvstændig og derved også mere selvsikker. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *