En naturblog behøver ikke koste kassen

pp15

Det er sjovt at dele sine naturoplevelser online, fx igennem en blog. Medmindre du vil nøjes med poster på de sociale medier, kræver en blog at du har din egen hjemmeside. Du kan selvfølgelig også vælge en hostet blogservice. Men der har du i bunden det samme problem som med de sociale medier: du er ikke i kontrol over dine produkter.

Vidste du, at når du lægger billeder på din FB side, så opgiver du derved automatisk alle dine rettigheder angående disse billeder. De bliver simpelthen FBs ejendom. Men generøse som de er, får du lov til at bruge og dele dem. 

Sjovt nok, selv om FB sørger for at de ejer alle materialerne vi lægger på deres servere, så vil de ikke tage ansvar for indholdet. Man skulle ellers tro, at den der ejer offentliggjort materiale er en udgiver. Men det vil FB og de andre sociale medier helst ikke være. Udgivere bærer nemlig det redaktionelle ansvar for det de publicerer. 

En egen hjemmeside giver dig kontrol

Når du har din egen hjemmeside er det dig der styrer. Alt indhold du producerer, er din ejendom. Det er ansvaret naturligvis også, men sådan skal det også være. Sådan er det også når du publicerer noget på sociale medier. Forskellen er at du i så fald skal tage ansvar for noget som du slet ikke længere ejer.

Det er langt smartere at have sin egen hjemmeside, hvis du vil mere end bare dele et par billeder med dine venner.

  Wordpress logo

Det har aldrig været nemmere

I dag behøver du ikke betale for at få en flot hjemmeside. Hjemmeside programmer som Simple Site gør webdesign til en barneleg. Det er i dag lige så let at lave en flot hjemmeside som det er at lave en præsentation i PowerPoint. Og det er tilmed helt gratis. 

Du kan vrage imellem et hobetal af flotte skabeloner, og der kommer flere for hver dag. Der findes også web apps hvor du helt gratis kan designe ikoner, logoer, og endda din egne fonts, hvis du ønsker. 

Det er kun fantasien der sætter grænser for mulighederne med gratis hjemmesider. 

Noget skal du betale for

Helt gratis er det dog ikke at have sin egen hjemmeside. Der er et par ting som du under alle omstændigheder skal betale for. 

Et er domænenavnet. Selv her findes der gratis muligheder, hvis du vil nøjes med et underdomæne på fx Google Sites. Men hvis du vil have dit eget domænenavn, så skal det registreres hos Hostmaster.dk. Og det koster et lille gebyr. 

Prisen for et domænenavn afhænger af domæneendelsen. Dk endelsen er en af de billigste. Medmindre du vil have en international webside er det også fint. Andre domæneendelser, som .com, .org eller .nu koster mere.

kvindehoved med online ideer

Din webside skal på hotel

En anden betalingsservice er webhotellet. Din hjemmeside skal være på en webserver. Den kan du også lave selv, hvis du ved hvordan. Men det kan næppe betale sig. Et godt webhotel er nemlig langt mere end en webserver. Nogle webhotels tilbyder endda gratis brug af et hjemmesideprogram. 

Alle webhoteller giver dig også et CMS system. CMS står for content management system. Det gør det muligt at ikke bare designe og bygge en webside, men også holde den ved lige. Med et CMS system kan du redigere din hjemmeside online, mens du ser den. 

Webhoteller er heller ikke gratis. Men det er småpenge. Du kan få et udmærket webhotel allerede fra 9 kroner om måneden. Disse billige ”hotelværelser” er som regel mere end tilstrækkelige til blogs og almindelige hjemmesider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *