Spis din have

pp15

Der er mere end nogensinde fokus på den spiselige have og det, der kan komme ud af den. For dig, der ikke har grønne fingre kan det dog være svært at komme i gang eller blot at vide, hvor du skal starte. Herunder får du tre gode råd til, hvordan du kan komme i gang med fra-have-til-bord-light og, hvor du finder spændende inspiration til både spiselige planter og retter de kan bruges i.

1. Start småt

Det behøver ikke at være det helt store, hvis du gerne vil begynde at bruge pladsen i haven til noget nyttigt. Faktisk kommer du rigtig langt med nogle smukke potter, der kan bruges til at plante krydderurter i, som du kan bruge til at give maden lidt ekstra smag. 

Basilikum, timian, rosmarin og mynte er nogle af de mest udbredte og alle fire trives flot i krukker – og så både smager og dufter de fantastisk!

Krydderurter er en hyggelig tilføjelse til din have og har du ikke så meget plads er det også en af de ting, der ikke optager areal, du kunne bruge bedre.

Tomatplante med tomater

2. Spiselige buske til børnene

En anden let og lækker tilføjelse til den nye, spiselige have er bærbuske. Både hindbær, brombær og ribs er lette at holde og giver et stort udbytte. Bærrene kan spises friske, fryses eller bruges i salater og desserter, så du får rigtig mange gode muligheder med en håndfuld skønne buske i haven – og så er det både sundt og hyggeligt for børnene. 

Start med en enkelt eller to buske og find ud af, hvor de gør sig bedst. Det kræver ikke vældig grønne fingrer, men du får meget mere ud af dine buske, hvis du gør en lille indsats, som at klippe dem ned, hvert år og måske give dem lidt organisk gødning i foråret.

grønsager

3. Det lille drivhus

Har du fået blod på tanden og ønsker du at tage din spiselige have til det næste niveau, så er et lille drivhus en rigtig god mulighed. Du behøver ikke at gå ud og investere i flere m2 glas i først hug. Der findes rigtig mange små drivhuse i plastik, der kan rumme to store tomat- eller agurkplanter med stort udbytte. Det er den oplagte måde at finde ud af om et drivhus er noget for dig eller om du hellere vil bruge dine fritimer i haven på noget andet. 

Netop agurker og tomater er et oplagt sted at starte, hvis du går med drivhusdrømme, det er både let og udbytterigt. 

Du kan finde mere inspiration til lækre retter du kan lave med grønsagerne fra din have på vildmedmad.dk, hvor du også kan blive inspireret til andre lækre planter du kan plante i din spiselige have.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *